Lokummet Brænder er en overdådig amerikansk farce fyldt med absurd og respektløs humor. På Yellowstream University findes et såkaldt broderskabshus - Pi Kappa Delta - der er universitetets skræk. Beboerne er specialister i practical jokes og grove vittigheder, hvor absolut intet overlades til fantasien. Alt lige fra vanvittige pruttekonkurrencer til sanseløs druk og vilde orgier praktiseres åbenlyst i studenterhuset til stor irritation for stedets rektor. Men da de "låner" et konkurrerende broderskabs maskot, løber bægeret over, og alle kneb må tages i brug for at sikre drengenes videre eksistens på universitetet!